Navigation Menu
Man oplever umådeligt meget, når man er til fods

Man oplever umådeligt meget, når man er til fods

By on jul 17, 2013

Man oplever umådeligt meget, når man er til fods. Tem- poet giver god tid til at indsnuse atmosfæren, indånde den salte duft af havet eller den skarptsøde af harpiks fra skoven, lytte til fuglesangen eller frøernes kvækken og lade synsindtrykkene fæstne sig. Jo længere tid, man går, jo mere forenes sanserne og sjælen med omgivelserne.

Danmark er et godt land at gå i. Afstandene er aldrig lange, der er ingen bjerge, og er man på en af de små øer, er „apostlenes heste“ det helt rigtige transportmiddel. Der findes hundredevis af afmærkede ture i skovene og dertil de såkaldte „Spor i Landskabet“.

Hvad med en tur i solsystemet? Det kan lade sig gøre på en tolv km. strækning langs Limfjorden med start i Lemvig. Undervejs mødes planeterne Merkur, Venus, Jorden, Mars, Jupiter, Saturn, Neptun, Uranus og Pluto. Modellen af solsystemet er lavet i størrelsesforholdet 1:1.000.000.000.

Når man vandrer i bjerge, dukker der hele tiden nye udsigter op. Det gør der også, når man går langs strande og fjorde i Danmark. Næs, odder, ører, nakker, hoveder, tappe og hager er nogle af navnene på de forskellige former og fremspring, der møder den vandrende langs de danske kyster, hvor den stadige vekslen mellem vand og land er en evig kilde til nye oplevelser. Og så er kystvandringen ikke så anstrengende som bjergvandringen.

De danske kyster er let tilgængelige, og blandt de bedste, når det gælder vandring er: Skagen-Hirtshals ved Vesterhavet, Samsø rundt, Thisted Bredning i Limfjorden,de sydfynske øer, Fanø rundt, Vejle og Horsens Fjorde, Møns klintekyster, Østersøstien på Lolland og Bornholm rundt.

Be Sociable, Share!